| Cottonfield
har længe lavet lækkert hverdagstøj til mænd, men nu
har de også lanceret en afslappet og cool kvindelinie.
I den forbindelse kontaktede de mig, fordi de gerne
ville have mig med i deres gruppe af "Cottonfield
Heroes" som er en samling af atleter fra Europa,
som de føler på den ene eller anden måde repræsenterer
"Cottonfield ånden". Vi bliver brugt i
katalogerne, og selv om de fleste af os allerede har en
sports sponsor til konkurrence og træningstøj (for mig
er det Nike), så håber de alligevel, at vi vil blive
spottet i Cottonfield tøjet en gang imellem, når træningen
er slut og vi trænger til et scene-skift. For mig lød
det umiddelbart som en masse ekstra arbejde, og en masse
ekstra tøj til at fylde i skabet -ok, luksus problem!,
men jeg var virkelig blevet bevidst om ikke at sprede mig
for tyndt, og holde fokus på målet, som var OL. Jeg følte,
at hvis jeg skulle indgå denne aftale, så skulle den
betyde mere. Jeg måtte kæde den sammen med noget jeg
brænder for. Vi kommer til hvordan det kunne lade sig
gøre om lidt...
Jeg
stiftede bekendtskab med
School
for Life da jeg
besøgte Ghana i marts måned for at optage en
dokumentar film. Det er et dansk projekt, som blev
startet i 1995 med pengene fra Børnenes Ulandskalender
året før. Det var ekstremt livsbekræftende at se med
egne øjne hvor udviklings kronerne egentlig bliver af. Og i School for life gør de virkelig
en forskel. Siden 1995 har over 63.000 børn, som ellers ikke
ville være kommet i skole, fået en ny chance for at lære.
School for Life fokuserer på de 8-14 årige børn, som
på grund af ekstrem fattigdom, ikke er startet i den
almindelige skole. De får et ni måneders kursus, hvor
de lærer at læse, skrive, regne og at passe på sig selv og
deres nærmiljø. Det er noget School for Life kalder
"functional litteraracy" altså læring som
man kan bruge til noget. Efter de ni måneder fortsætter
ca. 80% af børnene i den almindelig skole, og de har
lært så meget, at de kan starte på 4. eller
5. klassetrin! På
trods af al den kritik, som den danske folkeskole bliver
udsat for, så er vi muligvis et af de lande i verden
der har størst kompetence, når det gælder pædagogik
og læring. Denne viden er blevet brugt til at designe et
super effektivt og intensivt forløb, der på alle måder
udvikler børnene, og stiller dem så meget stærkere,
end hvis de aldrig var kommet i skole. Fra at have haft
udsigt til en fremtid som fattige bønder, har de nu
mulighed for at få en uddannelse, og være en del af
Ghanas udvikling.
Hvordan
kunne jeg ikke være vild med det projekt??
Derfor brugte jeg "Anders Fogh pædagogik" på
Cottonfield: "Noget for noget" Der kan vel
ikke herske nogen tvivl om, at jo hurtigere jeg løber,
jo mere eksponering får mine sponsorer. Men ok, så
skulle de også gøre noget for mig: Vi aftalte , at hvis
jeg løb under 2.01.0 skulle de sende 100 børn i skole
via School for Life. Hvis jeg løb under OL kravet,
som var 2.00.65, skulle de sende 200 børn i skole. Hvis
jeg brød den magiske 2minutters grænse, så var det
300 børn! Snak om en motivationsfaktor :-) Cottonfield
syntes det var så god en ide, at de bad de andre
"heroes" om at opstille lignende mål. På atletik siden
gjaldt det bla Svenske Susanna Kallur, som nåede alle
sine mål og gav en masse børn en ny chance. Aftalen
løb frem til og med OL,
så jeg nåede jo ikke mine mål, men alligevel har jeg
været rigtig stolt af projektet der blev udviddet til
også at omfatte salg af t-shirts, som støtter School
for life.
De
andre heroes er:
Danmark:
Jesper Vesterstrøm -Windsurfing
Adam Spliid & Lasse Nielsen -Kajak
Sverige:
Joachim Johansson - Tennis
Susanna Kallur - Atletik (100m hæk)
Norge:
Iver Horrem - Beach Volley
Finland:
Matti Rajakylä - Svømning
Belgien:
Frederic Xhonnoeux -Atletik (tikamp)
Tyskland:
Marc Victor Busch - Svømning
Holland:
Kalle & Sven Coster - Sajlads (470)
Vores Mentor:
Ilie Nastase - Tennis (en af 70'ernes cooleste
tennisspillere)
|