|
En
af de cooleste og mest lovende atleter Dansk Atletik har
haft i mange år. Der har aldrig været tvivl om at Sara
er et mega talent, fra hun først begyndte at smadre
ungdomsrekorder. Men i år har hun vist, at hun kan være
med blandt seniorerne, og debuterer ved Senior VM i
Berlin i August. De gamle atletikprofiler er gået
på pension, og nu er det tid til at vi retter fokus mod
et bud på fremtiden, som har vist sin mentale styrke og
fightervilje igen og igen. Hun er altid bedst når det gælder,
og hun er ikke bange for at gøre det hårde arbejde der
skal til for at nå helt til tops.
Mød Sara Petersen:
Hvad er det fedeste ved din disciplin?
Noget af det jeg
synes er fedest ved en 400 og 400 hæk, er at det kræver
så meget at løbe den. Alle kan på en måde løbe en
100 m, men ikke alle kan løbe en 400 hæk. Den er
sindssyg hård både fysisk og mentalt, og det er noget
af det jeg elsker ved den - når man er i god form,
ellers er det også de faktorer som er ved at lå en
ihjel inden start. Noget andet fedt ved hæk er, at alt
kan ske. Selv dem som er i kanon form kan kikse og tabe
et løb. Så både formen skal være i top og alt det
tekniske skal klappe 100 % for at slutresultatet bliver
godt.
Hvad er din største udfordring i forhold til din
disciplin?
At finde den
rigtige sammensætning af fart, udholdenhed og styrke.
Jeg synes især at distancer mellem 400 og 800 er denne
sammensætning en kæmpe udfordring da man skal besidde
begge i høj grad, for at kunne mestre disciplinerne.
Og når denne
sammensætning er fundet, skal man have det tekniske med
passager og ikke mindste antal skridt til at passe,
ligegyldigt vind og vejr.
Hvilken del af din træning tror du giver mest?
(Altså, hvis du var tvunget til at skære ned på
din træning hvad ville du så ikke undvære)
Det ved jeg
ikke. Man kan ikke pille en af tingene ud. Det siger sig
selv at udholdenhed og syretræning er noget af det
vigtigste, men en løber som mig, som løber på fart,
er det jo en vigtig del af min træning. Men som jeg
sagde før er det en kombination af en masse små dele,
og jeg kan ikke sige hvad jeg ville pille ud... Aner det
simpelthen ikke, så godt jeg ikke behøver det..
Bliver
du nervøs før konkurrencer? Er der noget du gør,
eller siger til dig selv som hjælper mod nervøsiteten?
Jeg
bliver altid nervøs når jeg skal løbe en 400. Og især
når jeg har nogle forventninger jeg skal have indfriet.
Andre gang er man bare nervøs for at dø til sidst, men
det ved man kommer, så det er ikke en overraskende
ting.
Hvis jeg står til nogle vigtige konkurrencer og bliver
alt for nervøs, forsøger jeg at overbevise mig selv om
at jeg er så godt forberedt som jeg kan være. Alle de
intervaller som jeg har løbet og alt det styrke, så
jeg er klar og skal nu bare give den gas.
Det plejer at virke, bortset fra hvis man inderst inde
godt ved formen ikke er god, og man netop ikke er
forberedt optimalt. Det sker heldigvis ikke så tit, kun
i starten af sæsonen, når der er langt til
topningsperiode.
Hvad er den værste skade du har haft? –Hvad eller
hvem hjalp dig over den?
Jeg har haft
mange store skader. De første år jeg dyrkede atletik døjede
jeg meget med dårlige knæ og fødder, men efter jeg
skiftede træner, kom der styr på det, og det har ikke
være et problem siden. Eller har det de seneste år være
mit baglår som driller i ny og næ. Det er et
samarbejde mellem mig selv, min træner og team Danmarks
behandlingsteam som hjælper mig.
Hvad
gør du generelt for at undgå skader?
En masse
forebyggende massage, 1-2 timer om ugen. Og så går jeg
til kiropraktor enten hver uge eller hver anden. Blot
for at sikre der ikke sidder noget skævt, så en mulig
skade kan forhindres. Og ellers er det vigtigste at
lytte til kroppen, og stoppe træningen hvis man kan mærke
det ikke vil gavne at lave resten. Men det er jo en hårfin
balance, da man jo heller ikke kun skal træne 90 % af
hvad kroppen faktisk kan.
Har du haft kriser i din karriere hvor du var lige
ved at give op? Hvornår?, hvorfor? -Hvad
fik dig til at blive ved?
Jeg har ikke haft
nogle store krise, men da jeg var yngre overvejede jeg
at stoppe mange gange, da jeg syntes det tog for meget
tid og var for surt med alle de skader jeg hele tiden
fik.
Men jeg får tit spørgsmålet af journalister, og jeg
svarer altid at så længe der er flere plusser end
minusser, så bliver jeg ved. Jeg elsker at træne og
kan ikke se en hverdag for mig uden træning, så lige
pt. er det ikke en mulighed at stoppe.
Hvad ville du være mest stolt af at blive husket for
som atlet?
Nu har jeg jo
ikke være i gamet så længe, især ikke på
seniorplan. Men vil gerne huskes som en atlet der
satsede 100 % på at komme i verdenseliten. En atlet som
de yngre kunne have som forbillede. Jeg synes det er
ekstremt vigtigt at de unge har nogle gode og sunde
forbilleder, og det vil jeg selv meget gerne være. Og så
huskes som en fair atlet, som ikke kunne finde på at
snyde, men som vil hjælpe til i kampen mod doping og
anden snyd i sporten.
Forestil dig, at du har vundet atletikkens svar på
en Oscar. Hvem ville du takke i din takketale?
(eller ville du bare tude J)
heheh, nok primært
bare være stolt og måske tude lidt.. Men ellers ville
jeg jo lave den helt store takketale, dog undlade Gud.
Men takke alle i klubben som støtter mig, vores forbund
som altid har været det for mig, og forhåbentlig vil
blive ved med det. Og selvfølgelig Team Danmark, selvom
jeg ikke helt er enig i deres nedskæringer. Og sidste
men ikke mindst min mor og far og familie generelt, som
man jo ikke kan undvære støtte fra, når man vil satse
100 % på noget.
|
